Pædagogisk Center
Lembckesvej 2a, stuen t.v. (Studiet)
6100 Haderslev
Tlf.: 74341035
Du er velkommen til at orientere dig i materialesamlingen, kontakt os altid forud, så finder vi et tidspunkt, så du ikke går forgæves.
Lembckesvej 2a, her ligger Kommunens Pædagogiske Center. PC varetager opgaver for skoler og daginstitutioner i kommunen. I Pædagogisk Center er der samlet en række tiltag og arbejdsopgaver. Denne organisering er på forskellig vis med til at styrke de kommunale indsatsområder, heriblandt stærkere inddragelse af skolernes repræsentanter i forbindelse med indkøb og andre koordinerende tiltag.
- Indkøb, klargøring og registrering af materialer for skoler/PLC i kommunens Fælles Bibliotekssystem, Cicero
- Skolebibliotekskonsulent
- Læsekonsulent
- Matematikkonsulent, teknologiforståelse og pædagogisk it
- Legeteket
Pædagogisk Center varetager en lang række servicefunktioner for skoler og daginstitutioner o.a., gennem materiale-/udlånssamling, konsulenttjenester og kurser. Gennem PC, har lærere, pædagoger m.fl. mulighed for at hente hjælp til undervisningen og det pædagogiske arbejde.
I Pædagogisk Center har vi en Fælles udlånssamling for institutioner, materialer som kan anvendes i undervisningen. Materialerne er registreret i kommunens fælles materialebase, FBS – Cicero, hvor du i onlinematerialesamlingen har mulighed for at søge og booke materialer.
Materialesamlingen er placeret i Lembckesvej 2a, ”studiet”, her har du mulighed for at orientere dig i samlingen, og hente inspiration og låne materialerne til brug i undervisningen.
Kontakt os, hvis du har planer om at aflægge Pædagogisk Center et ”besøg”, så finder vi et tidspunkt.
Pædagogisk Center og Legeteket, Lembckesvej 2a, 6100 Haderslev
Har du spørgsmål, brug for materialevejledning, behov for hjælp til booking eller bestilling, er du altid velkommen til at kontakte Pædagogisk Center.
Lærerteams er velkomne til at afvikle planlægningsmøder i huset. Kontakt os, så finder vi et tidspunkt/lokale, hvor I kan sidde, og samtidig er PC vært ved en kop kaffe!
Ønsker I noget ”til kaffen”, er I velkommen til selv at medbringe.
Har du brug for hjælp, så send en mail, og vi vil – snarest - kontakte/svare på din henvendelse.
rope@haderslev.dk /Roma Pedersen - 74341035
haga@haderslev.dk /Henrik Greis Andersen – 74341029/21216398